Farverige gulve

Mal gulvet i en flot farve

Gulvet er måske ikke det første, du tænker på, når du skal male om derhjemme? Men faktum er, at et malet gulv giver rummet karakter, uanset hvilken farve du vælger.  

Har du valgt en enkel og neutral farveskala til dit hjem, kan et farvelagt gulv live op, uden at det tager over. Byg videre på den neutrale farveskala, som allerede findes, ved at male gulvet i en farve som går tone-i-tone med væg, loft og træværk. Så skaber du en rød tråd fra gulv til loft, hvilket giver en fin helhed og harmoni i rummet.
 
Et lyst og neutralt rum kan også blive mere indbydende og opleves varmere, hvis du maler gulvet i en mere uventet farve. Vær ikke bange for at tænke ud af boksen – et malet gulv behøver absolut ikke være hvidt. Faktum er, at gulve, men også lofter, er lettere at male i en anden farve, da disse overflader ikke tiltrækker så meget opmærksomhed eller ændrer på følelsen af plads i rummet, som malede vægge gør.

Tip!

1. Lad gulvfarven brilliere ved at skabe kontrast og karakter. Mal gulvet i en uventet farve. 

2. Få rummet til at føles større og mere levende ved at male gulvet i nogle lyse og farverige nuancer.

3. Fremhæv væggens lyse farver og gør dit rum mere varmt med en mørk farve på gulvet.

4. Hvis du ikke ønsker at male gulvet i en farve, som stikker for meget ud, men stadig ønsker at skabe en mere varm følelse, kan lysegrå farver være et alternativ.

 

De farver, vi elsker mest 

Bliv inspireret af vores farvekort og find din nye favoritfarve.