En farverig historie
Med sine mere end 150 år på bagen er Beckers et af Sveriges ældste malingsvaremærker, og regnbuen er et af vores bedst kendte logoer. Det hele begyndte med en specialbutik i det centrale Stockholm og en tysk kemiker, som fik øjnene op for de muligheder, der var i malingen.
Da den fri erhvervsudøvelse blev indført i Sverige i 1864, blev det muligt at drive virksomhed på nye måder. En af dem, der tog chancen, var Carl Wilhelm Becker. Han var en ung tysk kemiker, der kom til Sverige som sælger og slog sig ned i Stockholm. I 1865 åbnede han landets første specialbutik for maling og fernis på Malmtorgsgatan 5. Knapt ti år senere tog han sin første fabrik med produktion af maling og fernis i brug. Omkring århundredeskiftet lå der flere Beckers-butikker i Stockholm, og i 1901 blev produktionen flyttet til en ny fabrik på Lövholmen, hvor virksomheden lå lige indtil starten af det efterfølgende århundrede.

Carl Wilhelm Becker

De første produkter fra 1865
Maling til alle
I takt med at det svenske folkehjem begynder at tage form i 1940'erne og 1950'erne, vokser gør-det-selv-markedet. Beckers, som tidligere især har været de professionelle maleres foretrukne valg, præsenterer en række produkter til private, hvoraf den største succes bliver latexmalingen Spred, som lanceres i 1951. Som et kuriosum kan nævnes, at Carl og Carin Larsson satte kulør på deres hjem, Sundborn, med Beckers' produkter, og at kuplen på den velkendte Vasilij-katedral ved Den Røde Plads i Moskva er malet med Beckers.
Regnbue og miljøarbejde
Cirka hundrede år efter at Carl Wilhelm Becker åbnede sin første butik, indfører Beckers i 1967 sit farvestrålende regnbuelogo. Virksomheden er i dag en af Sveriges største malingsproducenter og har også etableret sig på det norske og det danske marked. Konkurrenten Alcro vokser parallelt, og i 1986 fusionerer de og bliver til AB Alcro-Beckers. I 1991 samler de deres produktion på en ny fælles fabrik på Lövholmen, og i 2008 flytter hele produktion til Nykvarn, som er en af Europas mest miljøtilpassede fabrikker. I dag er hele 99 procent af Beckers malingsprodukter vandfortyndbare og miljømærket med Svanen. Virksomheden har miljøarbejde højt på dagsordenen og en målsætning om at sænke CO2-udledningen med 50 procent inden 2020.

Produktet "Spred" var det første gør-det-selv produkt (1951)

Beckers var oprindeligt kun til professionelle malere
Milepæle i Beckers historie
1864 – Retten til fri erhvervsudøvelse indføres i Sverige
1865 – Virksomheden grundlægges af Carl Wilhelm Becker
1874 – Beckers første fabrik til fremstilling af maling og fernis tages i brug
1901 – Virksomheden flytter sin produktion til en ny fabrik på Lövholmen
1916 – Hovedkontoret flyttes også til Lövholmen
1940'erne – Beckers, som tidligere primært har fokuseret på professionelle malere, udvikler en række forbrugerprodukter
1951 – Latexmalingen Spred sættes i produktion af en amerikansk virksomhed og bliver en stor succes!
1967 – Beckers' regnbuelogo lanceres
1986 – Beckers fusionerer med konkurrenten Alcro
1991 – Alcro Beckers' produktion samles på en ny fabrik på Lövholmen
2001 – Den finske koncern Tikkurila køber Alcro Beckers
2008 – Alcro Beckers' topmoderne fabrik åbner i Nykvarn, og hovedkontoret flytter til Hammarbyhamnen i Stockholm