Vores miljøarbejde

Vidste du at vi som første malingsproducent fik vores produkter miljømærket med Svanen? Vi var tidligt ude med at satse på en holdbar malingproduktion og i dag er alle vores produkter vandfortyndbare. Noget som er godt for både miljøet og for dig, som skal male. Men vores miljøarbejde strækker sig længere end dette.

Beckers miljøvenlige produkter:

Beckers har en lang række miljømærkede produkter, og vi er den nordiske malingsproducent, der har flest miljømærkede produkter. De fleste af vores vægmalinger og træværksmalinger er svanemærkede, og det samme er vores træbeskyttelse. Derudover har vi det svenske Astma & Allergiförbundets mærke på en del af vores produkter, og er glade for at kunne tilbyde denne tryghed til vores forbrugere.

Beckers Miljøpolitik:

Vi vil bidrage til en holdbar udvikling af samfundet ved at producere malingprodukter, som både beskytter og giver en flot overflade. Som en del af dette skal vi gøre malingsystemet så lidt miljøbelastende som muligt. Det indebærer at vi skal:

• Udvikle og markedsføre miljøvenlige produkter.
• Erstatte skadelige emner i produkterne så vidt muligt.
• Minimere miljøbelastningen ved tilvirkningen af produkter ved at spare på naturens ressourcer og gøre processerne mere sikre.
• Minimere affald og restprodukter.
• Lagerføre og distribuere vores produkter på en sikker måde og efterstræbe så lav miljøpåvirkning som muligt ved transporten.
• Sikre at vores leverandører og entreprenører opfylder vores miljøkrav.
• Have en åben og saglig kommunikation om vores miljø- og kvalitetsarbejde med ansatte, kunder og andre interessenter. 
• Følge miljøforordninger, forebygge forurening og vedvarende forbedre vores virksomhed.

Miljømærkninger

Svanen

Beckers var den første malingproducent, som fik sine produkter mærket med Svanen. At produkterne er Svanemærket indebærer at de opfylder høje kvalitetskrav samtidig med at de er mindst mulig miljøbelastende, både når det gælder produktion og anvendelse.

Astma- och Allergiförbundet

Vi er stolte over at kunne leve op til det svenske Astma- och Allergiförbundets strenge krav. Anbefalingen er en belønning for det hårde arbejde vi har lagt i at producere produkter, som er gode for miljøet og helbredet. Bemærk at Astma- och Allergiförbundets symbol ikke gælder under selve malingen med produkterne, men først to uger efter afsluttet malearbejde. Vær forsigtig og husk god ventilation i løbet af disse to uger. 

Syv argumenter for vandfortyndbar maling

Opløsningsmidlet er eneste forskel

Opløsningsmidlet er det som bærer bindemiddel og pigment i en maling, og som gør den egnet til at male med. I en vandfortyndbar maling er det bare vand, hvor det til sammenligning er eksempelvis laknafta i en opløsningsmiddelholdig maling.

Når den påførte maling tørrer damper opløsningsmidlet bort. Malingens kvalitet og dermed slutresultat bliver det samme, uanset om malingen indeholder laknafta eller vand. Forskellen er at vandfortyndbar maling er bedre for mijøet og for den som maler. Vandfortyndbare malinger i dag følger godt med udviklingen og har en ganske høj kvalitet. 

Skånsomt for miljøet

Man bruger cirka 50 liter maling til at male et træhus udvendigt. 50 liter vandfortyndbar maling indeholder ingen laknafta, mens opløsningsmiddelholdig maling indeholder cirka 18 liter laknafta. Det modsvarer lige så meget ozon, som en moderne bil, der kører to gange rundt om jorden, ville slippe ud. 

Lettere og mere miljøvenligt at rengøre værktøjet

Værktøj brugt til vandfortyndbar maling kan rengøres med vand, til forskel fra værktøj brugt til opløsningsmiddelholdige malinger, der rengøres med terpentin eller lignende. Begynd med at tørre penslen af på et stykke papir, avis eller lignende. Skyl derefter penslen i en spand med vand. Lad vandet dampe ind og indlevér de tørrede malingrester på genbrugsstationens plads for farligt affald. Alternativt indlevér spanden med vaskevandet. 

Giver et bedre arbejdsmiljø

Vandfortyndbar maling er i princippet lugtfri. Arbejdsmiljøet bliver derfor betydeligt bedre, end hvis du maler med opløsningsmiddelholdig maling. Desuden kan du opholde dig i det færdigmalede rum, så snart malearbejdet er slut, uden helbredsrisiko. 

Udgør ingen risiko for børn og gravide

Vandfortyndbar maling udgør som hovedregel ingen risiko for gravide eller små børn, så længe instruktionerne på emballagen følges. Lak og maling eller spray med organisk opløsningsmiddel som laknafta skal derimod ikke anvendes i rum, hvor små børn eller gravide opholder sig. 

Giver et holdbart resultat

Beckers vandfortyndbare premiumprodukter giver et meget holdbart resultat. Med nogenlunde gennemført forarbejde holder for eksempel en træfacade malet med Beckers træbeskyttelse op til 15 år.

Kan males oven på opløsningsmiddel-holdig maling

I de fleste tilfælde kan man male om med en moderne, vandopløselig maling, selvom facaden tidligere er malet med en opløsningsmiddelholdig maling.

Har du spørgsmål?

Vores kundeservice er eksperter i maling og malearbejde. Spørg os om lige det, du vil – ingen spørgsmål er for lette eller svære.