Vask træfacaden

Hvis du vasker træfacaden regelmæssigt, får du et sundere hus, som holder sig pænt længere. Snavs kan nemlig indkapsle fugt, så mug og alger lettere kan finde fodfæste og føre til, at huset rådner. En ren facade får desuden huset til at se nymalet ud længere.

1. Beskyt vinduerne

Facaderens kan have en ætsende effekt på glas og give grå mærker, som er svære at få væk. Derfor er det vigtigt, at vinduerne dækkes til med beskyttelsesplast, inden du vasker facaden.

2. Vask

Skyl facaden med rent, koldt vand. Påfør derefter Facadevask med svamp, børste eller skumsprøjte. Lad midlet tørre i cirka 15 minutter. Følg anvisningerne på emballagen.

3. Skyl

Skyl midlet af med masser af vand. Sørg for ikke at have for højt tryk, hvis du bruger en højtryksspuler, da træet kan tage skade.  Ret vandstrålen langs facaden i stedet for lige mod overfladen, så snavset ikke bliver trykket ind i træet. Hvis der er alger og mug på træet, bør du også anvende Alge & Mugmiddel. Det er ikke nødvendigt at skylle midlet væk, men sørg for at følge anvisningerne på emballagen.

Tip!

Vask facaden hvert andet år for at mindske risikoen for alge- og mugvækst. Beskær eller flyt buske, der står tæt på facaden, så der kommer sol og vind ind til overfladen. Vask stakit, rækværk og terrasser, når du alligevel vasker facaden – så holder de sig pæne længere. 

Du skal bruge følgende:

Handsker, afdækningsplast, facadevask, alge & mugmiddel, lavtryksspuler, svamp, børste eller skumsprøjte og spand.

Maling til træfacaden

Forlæng husets levertid med en ny gang maling. Her finder du alle vores produkter til træfacader.