Mal vinduer

Nymalede vinduer får dit hus til at se helt anderledes ud. Her har vi samlet nogle enkle trinvise tips til, hvordan du maler vinduer, så du får et flot resultat, der holder længe.

1. Rengør

Grundig rengøring er fundamentet for et godt slutresultat, når du maler vinduer. Start med at fjerne gamle tætningslister og skrue hjørnebeslagene af. Vask alle træoverflader med Facadevask. Hvis der er mug eller alger på vinduerne, bør du også rengøre med Alge & Mugmiddel. Følg altid anvisningen på emballagen.

2. Skrab og slib

Undersøg træet for råd, og udskift beskadigede dele. Skrab al løs maling af. Slib træoverfladerne, og børst alt støv væk.

3. Brug grunder

Når træet er helt tørt, maler du endetræ og samlinger med imprægneringsolie. Efter 30 minutter kan du tørre den overskydende olie af. Sæt malertape på vinduet, og giv det et lag trægrunder. Hjørnebeslagene skal grundes med rustbeskyttelse, inden du skruer dem fast på vinduet igen.

4. Kit og reparer

Hvis kittet har slået revner, er det bedst at udskifte det hele. Du kitter med en kitsprøjte eller en kittekniv. Dyp kniven i vand med opvaskemiddel i for at undgå, at kittet klæber til kniven. Mindre sprækker i træet repareres med vindueskit eller malerfuge.

5. Mal

Når alle overflader er tørre, skal vinduet males to gange. Lad malingen tørre mellem strygningerne. Følg anbefalingerne på emballagen. Mal samlinger og undersiden af sprosser og karm en ekstra gang. Tag malertapen af, så snart du har malet færdig, og inden malingen tørrer. 

Tip!

Skiftende skydække er det perfekte vejr at male vinduer i. Mal ikke, når det regner eller dugregner. Tag vinduet ud, og læg det på et arbejdsbord, når du vasker, skraber og sliber det. Så er det nemmere at arbejde med. 

Indkøbsliste:

Malingsskraber, kittekniv, kniv, skruetrækker, barberbladsskraber, sandpapir/slibeklods, spand og svamp, malertape, afdækningsplast, beskyttelseshandsker, pensler, Facadevask, Alge & mugmiddel, vindueskit, rustbeskyttelsesgrunder, grundingsolie, grunder, vinduesmaling, spartel, penselvask.

Maling til vinduer

Giv dine vinduer bedste beskyttelse. Her finder du vores produkter til vinduesmaling.