Mal loftet – fire trin til et perfekt resultat

Kig op! Har du tænkt over, hvor vigtigt loftet er i et rum? Et frisk og nymalet loft løfter virkelig helheden. Hvid er den mest almindelige farve, men det kan også være fint at vælge en anden farve. Her får du en række tips til, hvordan du skal gøre.

1. Hvilken type loft har du?

Start med at prøvevaske en lille overflade på loftet. Sidder malingen fast, skal du fortsætte med rengøringen. Hvis farven løsner sig og slipper, er der formodentlig malet med limmaling tidligere. Så skal loftet rengøres ekstra grundigt med masser af vand, så al malingen forsvinder. Hvis malingen til gengæld danner tørre pletter, er der højst sandsynligt tale om kalkmaling. Så skal du børste loftet rent, så underlaget bliver fast. Anvend altid handsker og beskyttelsesbriller, når du rengør.

2. Inden du maler

Tøm rummet for møbler, så det bliver lettere at male. Beskyt gulvet med afdækningspap og væggene med plast, hvis du ikke skal male dem også. Skal du også male væggene, så begynd med loftet. Skrab den løse maling af og spartl eventuelle revner og huller. Slib de spartlede overflader og aftør derefter, inden du begynder at male.

3. Vælg maling og kulør

Der er forskellige malinger til forskellige lofter – spørg personalet i butikken, så får du hjælp til at vælge den rette maling. Her får du også hjælp til at vælge rulle. Det er mest almindeligt at male loftet hvidt med en helmat maling. Hvid reflekterer lyset og øger rumfornemmelsen, men det kan også være en idé at male loftet i en farve, som passer til væggen. Har du eksempelvis et rum med stor loftshøjde og ønsker at skabe en mere hyggelig stemning, vælger du bare en mørkere farve.

4. Så er det tid til at male

Start med at male overfladerne nærmest væggen med pensel, da de er svære at komme til med rullen. For at undgå striber skal du altid male i lysets retning – det vil sige, at du maler fra vinduet og ind mod midten af rummet. Er der flere vinduer i rummet, så tager du udgangspunkt i det, der har størst lysindfald. Mal hele loftet på én gang, så overfladen bliver jævn. Tænk på, at du altid skal følge anvisningerne på emballagen.

Det her skal du bruge:

Afdækningspapir, malebakke, vinkelpensel, spand, forlængerskaft, ansigtsmaske, rengøringssvamp, klud, beskyttelseshandsker, sandpapir (kornstørrelse 120-180), holder til sandpapir, slibeklods, rulle, rulleholder, pensler, afdækningstape, strips, spartelskraber, mikrofiberklud, indendørsrengøringsmiddel, vægmaling, loftsmaling, grundmaling, latex-fugemasse og spartelmasse.

Loftmaling

Mal loftet om for at få helheden til at se flottere ud. Her finder du den rette maling til dit loft.