Mal væggene – en enkel måde at forandre hjemmet på

Ser rummet trist ud? Er du blevet træt af farven eller tapetet på væggene? At male om er en sjov måde at lave lidt fornyelse på, og det er ikke svært. Her får du tips til, hvad du skal tænke over, og hvordan du opnår det bedste resultat.

1. Kig på væggene

Er væggene malet for ikke så længe siden? Så er det nok, at du spartler huller og andre skader. Slib de spartlede overflader med fint sandpapir. Er væggene tapetserede? I så fald skal du også slibe overgange mellem tapetbanerne, så du får en fin og jævn overflade.

2. Hvilken farve vil du have?

Tag afsæt i, hvad lige præcis du godt kan lide. Tænk på, at en lille farveprøve ser anderledes ud på en større overflade. Et godt tip er derfor at købe et par prøvespande i forskellige nuancer og testmale en del af væggen. En tommelfingerregel er, at en ’snavset’ farveprøve bliver mere kulørrig på væggen. En mat maling opleves som regel som mere rolig end en maling med glans.

3. Vælg det rette værktøj

At male væggene med rulle er enkelt og går hurtigt. Bestem dig for, hvilken overflade du vil have, og vælg en rulle som passer. En rulle med store fibre giver mere struktur på væggen, mens en rulle med mindre fibre giver en glat overflade. Tænk også på, at du har brug for en mindre pensel for at kunne male rundt om døre, vinduer og stikkontakter, hvor det kan være svært at komme omkring med en rulle.

4. Gør rent inden du maler

Børst støvet af væggene. Er de snavsede, skal du vaske dem med Beckers Malervask. Følg rengøringsrådene på emballagen og beskyt gulvet med afdækningspap. Dæk også fodpaneler, lister og stikkontakter af med afdækningstape.

5. Tid til at male

Grund med et lag grunder og påfør derefter to gange med dækmalingen. Ofte ser det fint ud allerede efter første påføring, men for at få et fint slutresultat skal du altid male to gange. Du finder tørretiderne på emballagen.

6. Nyd resultatet

Så snart væggene er så tørre, at der ikke kan sætte sig støv på dem, kan du fjerne afdækningstape og -pap. Så er det bare om at få møblerne stillet tilbage og indrette rummet igen. Måske bliver du endda inspireret til at male møblerne om?

Det her skal du bruge:

Afdækningspap, malebakke, vinkelpensel, spand, forlængerskaft og ansigtsmaske.

Vægprodukter

Helmat, halvmat eller mat – hvilken overflade foretrækker du på væggene? Her finder du alle vores vægprodukter.