Sådan spartler du

Gå aldrig på kompromis med underlaget! At spartle er ikke så svært. En enkel tommerfingerregel til at opnå et fint resultat er at spartle mindst to gange. Her får du nogle simple kneb, som du kan overveje, når du skal spartle dine vægge eller dit træværk.

1. Hvad skal du spartle? Vægge eller træværk? Vælg din spartel efter underlaget.

2. Selv store huller kan spartles væk. Måske får du brug for at spartle og slibe en ekstra gang, men det er indsatsen værd, når du opnår et jævnt og fint underlag.

3. Fjern eventuelle rawlplugs og tryk takkede kanter ind i hullet, så intet stikker ud.

4. Arbejd altid med to spartler – fordel spartelmassen mellem spartlerne, inden du påfører den på væggen.

5. Påfør spartelmassen, så du opbygger en lille hulning lige ved hullet, du vil spartle over. På den måde får du hurtigere hullet dækket og får mindre at skulle slibe af rundt om hullet.

6. Påfør spartelmassen med let hånd, tryk ikke hårdt og arbejd med et jævnt tryk med hånden, når du påfører.

7. Spartl. Slib, spartl og slib igen! Mindst to omgange spartling skal der til, før det bliver rigtigt godt og jævnt! Ofte synker spartelmassen en anelse indad, når den tørrer.

8. Mærk efter med hænderne – er det jævnt og glat? Så er det færdigt!

Spartel- og fugemasse

Brug den rette spartelmasse til underlaget. Her finder du alle vores spartel- og fugemasser.