Sådan lakerer du trægulve

Det er bare utrolig smukt med et nyslebet og lakeret trægulv, ikke sandt? Blank lak giver et skinnende gulv, mens mat lak giver samme fornemmelse som et oliebehandlet gulv, men samtidig en meget slidstærk overflade. Her får du tips til, hvordan du lakerer trægulve.
  • Rengør og slib

    Rengør og slib

    Ubehandlede og rene trægulve: Rengør grundigt for snavs og støv, og lad gulvet tørre ordentligt inden lakeringen.

    Tidligere behandlede gulve: Slib snavsede pletter væk med fint sandpapir - al lak, fernis og fedt skal fjernes. Vask med Malervask og følg instruktionerne på emballagen. Slib gulvet blankt, så hæfter lakken bedre. Gamle parketgulve slibes med maskine. Sæb det godt ind og støvsug grundigt. Du udbedrer eventuelle sprækker, revner og huller med plastiktræ.

  • Grundlakering

    Grundlakering

    Sørg for, at lakken har stuetemperatur og omrør den ordentligt. 

    Ubehandlede og rene trægulve: Grund med ufortyndet lak og slib overfladen let med sandpapir. Følg instruktionerne på emballagen.

    Tidligere behandlede gulve: Grund en gang med ufortyndet lak, og påfør rigeligt af den. Slib derefter den lakerede overflade let inden slutlakering. Følg tørretiderne på emballagen.

  • Lakering

    Lakering

    Ubehandlede og rene trægulve: Lakér gulvet to gange, følg tørretiderne på emballagen og mellemslib gerne med fint sandpapir inden sidste lakering.

    Tidligere behandlede gulve: Lakér gulvet to gange, og følg instruktioner og tørretider på emballagen.

  • Tip!

    Dæk vinduerne af, da stærkt sollys får lakken til at tørre ujævnt. 

    Sæt møblerne på plads tidligst et til to døgn efter sidste lakering. Tungere møbler som senge og sofaer bør først stilles tilbage efter ca. en uge.

    Gulvet opnår maksimal styrke efter en til to måneder.

    Det her skal du bruge:

    Sandpapir, forlængerskaft med holder til sandpapir, bred gulvspartlingspensel, rulle og rullebakke, pensel, mikrofiberklud, knæbeskytter, ansigtsmaske, beskyttelsesbriller, beskyttelseshandsker, indendørs rengøringsmiddel (malervask), gulv- og parketlak, stålspartel og slibemaskine.

  • dk
    er føjet til den gemte liste
    er blevet fjernet fra den gemte liste
    er føjet til huskelisten
    er blevet fjernet fra huskelisten
    You have to choose a size.
    You have to choose a amount.
    Du måste välja en färg