Energisk, positiv og frisk
Få en sval og frisk følelse året rundt med toner af mild gul og frisk grøn. Gul og grøn er tæt på hinanden i farvecirklen og skaber en harmonisk farvepalette, da de passer naturligt sammen. Her kan du vælge at anvende de dæmpede farver på de større flader, og bruge de stærkere farver som accenter. På den måde vil du få et livligt og energisk udtryk i rummet. Du kan fx. male loftet gult som solskin, og derefter fylde på med toner af grøn og sandfarvet, for at skabe dit personlige udtryk i hjemmet.
Energiboost. Et gult loft giver energi til rummet, som ellers har afsæt i en rolig base af naturlige og grønne toner. En enkel kombination til de rum, hvor man oftest samles flere.
Legende helhed. Skab sammenhæng mellem forskellige farver, ved at male dele af indretningen i samme farve som væggen.