Familieliv i en kunstnervilla
I 2009 flyttede familien Schröder Flygare ind i deres hus i Hägersten uden for Stockholm. Gennem en årrække er villaen fra 1937 nænsomt blevet renoveret med autentiske materialer og sans for nostalgi for at bevare den oprindelige atmosfære og skabe et personligt hjem.
Efter en overfyldt og hektisk fremvisning, hvor folk stod i kø for at komme op til overetagen, tænkte Anna Schröder og Johan Flygare, at det kønne kunstnerhus med de smukke, gamle detaljer sikkert ville blive købt af nogle spekulanter, og at det i hvert fald ikke ville blive dem – et barnløst par, der boede i en alt for lille lejlighed og slet ikke følte sig så voksne, som de fleste andre villaejere så ud til at gøre. Men de tog fejl. Det hvide pudsede hus fra 1937 blev deres, og i 2009 flyttede de ind i huset, som havde været beboet af den samme skulptørfamilie i hele 67 år.
– Jeg tænkte, at et liv som det her krævede, at man arbejdede i en bank, havde to børn og var gift, men så vandt vi budrunden og havnede vel nærmest i en form for voksenchok i et stykke tid, fortæller Anna, som efter flytningen er blevet mor til børnene Edit og Ivan, som i dag er 6 og 4 år gamle.
Johan viser rundt i huset, som stort set er blevet totalrenoveret, men på en så varsom måde, at man nærmest ikke lægger mærke til det. Væggene er blevet malet, gulvene er blevet slebet, og køkkenet er blevet skiftet ud – alt sammen med fokus på så vidt muligt at bevare den oprindelige atmosfære.
– Det er et gammelt hus, og vi var nødt til at opdatere det til en moderne standard. Da vi flyttede ind, rettede vi os efter den eksisterende planløsning, men efter et stykke tid indså vi, at vores behov ikke var de samme som hos den familie, der boede her før os. Huset havde masser af kvadratmeter, som vi nærmest aldrig benyttede os af, og da vi indså det, byggede vi huset om, så det passede til vores liv, fortæller Johan.
Det forhenværende atelier med højt til loftet og masser af vinduer blev til et stort familiekøkken. Overskabene blev købt brugt på Blocket og underskabene i IKEA, og derefter blev det hele lakeret i retroinspirerede blå nuancer.
Med hele 230 kvadratmeter at boltre sig på har det ikke altid været lige nemt at beslutte sig for, hvilke projekter der skulle prioriteres eller var sjovest at kaste sig ud i. I stedet for et køkken kunne man for eksempel have indrettet en engelsk natklub i atelieret.
– Alle de teoretiske muligheder kan godt give én en følelse af hybris. Den lejlighed, som vi boede i inden, var på 50 kvadratmeter, så nu tænkte vi bare: "Wow, her kan vi gøre, lige som vi vil". Min første tanke med atelieret var at lave et diskodansegulv, som jeg havde set på en natklub i London engang i 90'erne. Der skulle lægges glasplader i betongulvet og lamper, der kunne blinke i takt til musikken. Vi forsøgte at finde på forskellige løsninger, men det var svært at få det til at fungere. Det er ofte dig, Anna, der har en helt klar forestilling om, hvordan noget skal se ud, så du kan gå på kompromis med konceptet undervejs.
– Ja, jeg tænker længe over tingene og er ikke så impulsiv. Jeg ved, hvad jeg kan lide. Der er mange elementer i mine indretningstanker, der har nogle år på bagen. Min æstetik er ret nostalgisk, og jeg synes, at det er charmerende med ting, der har en historie og en baggrund. For mig er der altid plads til eftertanke og miljøbevidsthed, siger Anna.
Det seneste indretningsprojekt er soveværelset, som har fået et ternet malet trægulv i Snö 816 och Himmelsblå 742. Der skulle mange timers opmålingsarbejde og metervis af tape til for at skabe det endelige mønster, som også har en historie.
– Vi havde sådan et gulv i mit barndomshjem i Luleå. Der var det malet i sort og hvidt. Her ville jeg have nogle lidt blødere nuancer. Det blev så utroligt fint, og gulvet får en helt anden glød, når man maler det i stedet for at lægge et laminatgulv. For os er det vigtigere, at det, vi omgiver os med, føles personligt og rækker bagud, end at det er fuldstændig perfekt, siger Anna og får medhold af Johan:
– Vi har ikke brugt færdige løsninger noget sted i huset, alt er naturmaterialer. Det er helt i orden, at noget slår revner eller bliver lidt skrabet i kanten. Det gør bare indretningen til en del af hverdagen i et ældre hus. Essensen af et hjem er jo netop, at dem, der bor der, føler sig hjemme, slutter Johan af.
Familjen: Anna Schröder (42), Johan Flygare (42) og børnene Edit (6) og Ivan (4).
Bor: I et hus fra 1937 på 230 kvadratmeter i Hägersten uden for Stockholm.
